Kan børn komponere musik?
Selvfølgelig kan de det! Ligesom børns tegninger er kreative og fantastiske, og udtrykker en spontanitet, som mange af os senere mister, så kan børn også skabe musik der er det.

Men hvordan overføres idéen i barnets hoved til orkestret?
Komponisten løser normalt dette gennem notation. Men hvis man – som de fleste børn (og rigtig mange voksne!) – ikke kender dette sindrige system af tegn, skal det da afholde én fra at skabe musik? Dette projekts svar er nej.

piano1

Børn tegner og fortæller i løbet af efteråret deres indre musik til komponisterne Peter Bruun og Jesper Egelund, og musikere fra Sønderjyllands og Odense Symfoniorkestre.
Børnene er elever fra Dybbøl-Skolen i Sønderborg og Henriette Hørlücks Skole i Odense.

Urpremiere på børnemusik for børn og voksne i Sønderborg og Odense i november.