Peter Bruun
- plads til en mangfoldighed af udtryk



Peter Bruun (f. 1968) studerede komposition og teori privat hos Niels Marthinsen 1989-1991, og filosofi ved Århus Universitet 1989-1991. Han er uddannet i komposition og musikteori på Det Jydske Musikkonservatorium med Karl Aage Rasmussen, Per Nørgård, Hans Abrahamsen og Bent Lorentzen som lærere.
Peter markerede sig tidligt som en af sin generations mest lovende komponister, der havde en vilje til at se sit værk og virke i en større historiefilosofisk sammenhæng. Hans evne og vilje til at reflektere over både kompositoriske og grundlæggende spørgsmål om hvad musik overhovedet kan, gør Bruun til en kunstner, man hverken kan eller ønsker at vige udenom.

Peter siger om sig selv:

”Jeg er opvokset i Århus. Som ung ville jeg være rockmusiker. Det blev jeg aldrig rigtigt. Og jeg kunne heller ikke blive operasanger. 

Så i stedet begyndte jeg at lave musik nedskrevet på noder. Musikken blander mange ting, blandt andet rock og opera”.

Læs mere om Peter Bruun på www.ewh.dk